NArrative metoder
Narrativ terapi blev opfundet af terapeuterne Michael White og David Epston, som jeg er meget inspireret af. Den narrative tradition ser på klientens fortrukne fortællinger om sig selv og disse kan naturligvis være både gode og dårlige, positive og negative. Men fremfor alt kan disse fortællinger forandres. Man er altså ikke låst fast i dén, man er eller de omstændigheder, der har skabt én.
Idéen med at man kan ændre på de fortællinger, man har om sig selv, er en ret vigtig pointe, idet det hjælper med at åbne forståelsen for, at de oplevelser, vi hver især har haft, faktisk kan opfattes og ses på flere måder.
En metode, der ofte anvendes, er at eksternalisere problemet. Man indrammer altså problemet og gør det til noget objektivt og udefrakommende. Denne eksternalisering gør det ofte nemmere for klienten at forholde sig til problemet og se på det med nye øjne. Samtidig vil det hjælpe behandleren til bedre at kunne se, hvad problemet handler om og hvilket omfang, problemet har haft i klientens liv. Samtidig vil eksternaliseringen af problemet gøre det nemmere at arbejde med forskellige løsningsmetoder fremadrettet.
Den narrative terapi gør det også nemmere at afkode mønstre og ideer, som ikke er gavnlige for klienten, således at denne kan blive fri af gamle måder at handle og tænke på.
Eksempel på arbejdet med narrativ terapi:
Klienten har en fysisk sygdom, som styrer personens liv. I dette tilfælde en spiseforstyrrelse. Når vi ser på sygdommen, som en identitet/mekanisme, der styrer personens råderum og handlinger og aktivt påvirker klientens liv med sine egne idéer eller tankespind, så får denne sygdom i narrativ tænkning sin egen stemme. Når vi forstår, hvad stemmens intention er og hvad det egentlig er, den siger, så forstår vi bedre, hvad vi kæmper imod, men også om stemmen egentlig opstod, fordi den i udgangspunktet ville hjælpe klienten.
Det giver både flere nuancer på forholdet mellem klienten og stemmen, men også flere muligheder for at finde ud af, hvordan vi kommer videre. Skal stemmen evt. være der og hjælpe i særlige situationer? Eller skal den helt væk? Dette er naturlige spørgsmål at stille og det åbner op for stor selvindsigt, når valget træffes. Det er simpelthen befriende, som klient at kunne vælge, hvordan stemmen skal have plads i livet og ved at træffe den slags beslutninger, har man som klient fået magten over stemmen tilbage.
Dette er blot et eksempel på, hvor inspirerende narrativ terapi er. Narrativ terapi har rigtig mange gode metoder til at få vendt tanker og fortællinger, således at de understøtter klienten og klientens ønsker for fremtiden positivt og bedst muligt.